Træthed & dårlig søvn

Det der adskiller søvnproblemer i overgangsalderen er, at det ofte er relativt let at falde i søvn. Men til gengæld beskriver de fleste kvinder at de vågner mange gange i løbet af natten eller vågner ved 2-3 tiden og ikke kan falde i søvn igen.

Mange beskriver at deres søvn bare føles overfladisk, som om kroppen når ikke ned i den dybe, restituerende søvn. Resultatet er træthed, udmattelse og manglende energi. For nogle forstærkes søvnproblemerne af natlige hedeture, uro eller hjertebanken.

Nogle kvinder – som egentlig sover udemærket – beskriver, at de bare generelt ikke har nogen som helst energi i løbet af dagen, og føler en træthed som ikke hænger sammen med deres søvn.

Hvorfor sker det?

Når østrogen og progesteron falder, mister kroppen hormoner, der normalt hjælper med at regulere søvn og afslapning. Progesteron har en naturlig beroligende effekt, og uden den bliver det sværere at sove igennem. Samtidig kan hedeture, natlige svedeture og uro forstyrre nattesøvnen. Desuden falder produktionen af melatonin, kroppens naturlige søvnhormon, med alderen. Mindre melatonin gør det sværere at holde en stabil døgnrytme og kan forstærke tendensen til at vågne for tidligt eller have en overfladisk søvn. Dårlig søvn skaber en ond cirkel, hvor både træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær og nedtrykthed forværres.

Hvad kan du gøre?

  • Hormoner: Østrogen kan lindre natlige hedeture og uro, som ofte vækker dig. Utrogestan (mikroniseret progesteron) har desuden en naturligt beroligende effekt, der kan forbedre søvnkvaliteten og hjælpe dig med at sove igennem.
  • Søvnhygiejne: Gå i seng og stå op på faste tidspunkter, undgå skærme og koffein om aftenen, og skab rolige rammer i soveværelset. Hvis du vågner skal du undlade at kigge på telefonen. Både pga. det blå lys men især for ikke at stimulere hjernen for meget.
  • Afspænding: Vejrtrækningsøvelser, meditation eller blid yoga kan hjælpe kroppen til at falde til ro.
  • Motion og dagslys: Regelmæssig aktivitet og lys i dagtimerne styrker døgnrytmen og gør det lettere at sove godt om natten.

Test dig selv

Tag MenoMedics gratis test og find ud af, hvor du er i overgangsalderen.